Spørgsmål:
Kender du til Thomas-evangeliet, og hvad synes du om det?
P.M., Glostrup
Svar:
Thomas var en af de 12 disciple. Han bliver hovedsageligt kun nævnt ved navn og uden nærmere præsentation i de tre synoptiske evangelier. Johannes har et par beretninger med, bl.a. Johannes.11.16, 14.4-6 og 20.24-29. Disse steder viser Thomas som en nidkær mand, der ikke blinkede ved udsigten til at gå i døden for sin Herre og Mester. Thomas ville meget gerne forstå, erkende og erfare. Da Jesus underviste om sin bortgang, var det Thomas, som ønskede en nærmere forklaring på de hændelser, som skulle ske inden for kort tid.
Han havde svært ved at tro disciplenes vidnesbyrd om Jesu opstandelse, og kom heller ikke til tro, før han selv fik lov til at stikke en finger gennem Jesu naglemærker. Til gengæld blev hans udsagn her et af højdepunkterne i Johannesevangeliet, "Min Herre og min Gud!"
Sidste gang Thomas er nævnt i Ny Testamente er ved Jesu himmelfart (Apostlenes gerninger 1.1-11) men han har helt sikkert været til stede, da "de alle var samlede" på Pinsedag.
Traditionen siger, at Thomas på et meget tidligt tidspunkt har forladt Jerusalem for at sprede Evangeliet østpå. Således skulle han have missioneret i Syrien, Persien og Indien. Der findes i dag såkaldte "Thomaskristne" på Malabarkysten og Ceylon.
Thomas er blevet gjort til forfatter og hovedperson i flere skrifter uden for den bibelske kanon, heraf skrifter, som almindeligvis anses for apokryfiske eller gnostiske. Nævnes kan Thomas- evangeliet, Thomas-akterne og Thomas-apokalypsen.
Thomas-evangeliet består kun af såkaldte "Jesusord" uden nogen nærmere beskrivelse af omstændighederne, de er udtalt under. I alt 114 logier (græsk: logion = kort udsagn). Evangeliet blev fundet i 1945 ved Nag Hammadi i Ægypten. I alt blev der på stedet fundet 13 håndskrifter indeholdende 52 tekster af filosofisk eller religiøs karaktér. Thomas-evangeliet er dateret til begyndelsen af det 4. århundrede. Nogen mener dog, at nogle af fragmenterne er fra før år 200.
Det kan være svært at analysere Thomas-evangeliets gnostiske karaktér. Debatten om evangeliet er ret følelsesladet, med den traditionelle kirke på den ene side og synkretiske og nyreligiøse bevægelser på den anden. I en sådan situation er det altid svært at finde de objektive neutrale facts.
Kirken har ikke været interesseret i en diskusion om Thomas-evangeliets evt. plads i den bibelske kanon. På den anden side har de "alternative bevægelser" øjnet en svaghed i den traditionelle kristendoms brynje ved fundet af Thomas-evangeliet, hvorfor netop dette skrift har nydt stor opmærksom i disse kredse. Det er påstået, at Thomas-evangeliet er ældre - eller i det mindste baseret på kilder, der er ældre - end den bibelske evangelielitteratur. Det må der dog sættes spørgsmålstegn ved.
Faktum er, at de 52 skrifter i Nag-Hammadi samlingen, som Thomas-evangeliet er en del af, hovedsageligt består af gnostiske skrifter. Derfor kan man roligt slå fast, at evangeliet er blevet brugt af gnostikerne. Hvor stor en del af Thomas-evangeliet, der rent faktisk indeholder gnostisk tankegang, er forskerne uenige om. Nogen har ytret, at man ikke skal finde evangeliets oprindelse blandt gnostikerne, men hellere i en tidlig kristen tradition, som gik østpå.
Personligt må jeg sige, at jeg har svært ved at finde årsagen til den store opmærksomhed, som religiøse og filosofiske kredse har tildelt dette skrift. Der er efter min mening ikke nogen speciel åndelig indsigt eller visdom i skriftet. Det indeholder hverken noget nyt epokegørende eller en uddybning af allerede kendte åndelige sandheder. Skriftet blegner i sammenligning med de fire evangelier og i det hele taget i forhold til de øvrige nytestamentlige skrifter. Alt i alt mangler Thomas-evangeliet den skønhed og åndelige dybde, som ellers er kendetegnende for de Bibelske skrifter.
Der findes mange kristne og filosofiske skrifter fra tiden 2. til 4. århundrede. Thomas- evangeliet hører efter min mening til et af de middelmådige blandt disse. Om så det, imod al forventning, skulle vise sig, at disciplen Thomas egenhændigt havde skrevet dette evangelium, kunne det, efter min mening, ikke få en plads i den bibelske kanon, alene fordi det ikke på nogen måde "lever op til standarden".
Med venlig hilsen
Simon Griis