September-Oktober 2011 | Så har Evangeliesalen i Randers netop afholdt et dejligt stævne, med Leif Rasmussen som forkynder. Emnet var de 5 tjenester i menigheden som Gud satte, og som er en nødvendighed, såfremt menigheden skal opbygges efter Guds himmelske tegning. Rigtig god undervisning, som burde være i alle menigheder. Stævnet kom i forlængelse af tjenesteseminar afholdt i september, hvor pastor Simon Griis og menighedens grundlægger Willy Griis begge underviste grundigt og inspirerende om menighedens opbygning og det normale kristne menighedsliv.
Se billeder fra stævnet
Se billeder på Facebook
Reportage (11/11/11)
1. Tjenere, ældste og folket
første undervisning ved Willy Griis
Willy starter denne serie af undervisninger med, at slå fast, at når Peter siger: "Lad jer opbygge til et helligt hus!" (1. Peter 2:4-9), så siger han også samtidig, at de ikke er det endnu, dem han skriver til.
HERREN har aldrig boet i et hus - før Menigheden, det Hellige Hus. Vi er levende stene. Tjenerne (de 5 tjenester i Ef. 4:11ff), var oprindelig omrejsende og opbyggede de ældste og Folket - de opbyggede mao. Kristi Legeme. "Men tjenere der ikke kender frelsesplanen, dvs. Pauli evangelium, deres tilhørere når ikke målet," siger Willy. "Det er et samarbejde - lad jer selv opbygge."
"Mange render forvildede rundt, fordi der ikke har været en bygmester. Stenene er levende og render og lytter hid og did, men er ikke lyttende overfor sin egen menigheds tjenere." Det er let at stjæle sådanne løse sten, og de er ubrugelige i Guds plan. De skal på plads. Men dem der er fristet til at løbe væk, det er murbrokkerne. "Det er "brokkere" i menigheden. De siger: Jeg er ikke underlagt mennesker - de er udenfor planen." Hvis en brok ender i et byggeri, der er efter tegningen, vil han være utilfreds. Han har taget skade, og får måske en ringe plads i bygningen - ender i kælderen eller på trappen.
"Indsatte tjenere er ikke fuldkomne, men tjenesten skal respekteres!" Og hvis du ikke selv er ansvarlig, er du ikke en del af Guds åndelige arbejde.
"Kaffe-slabaras er menighedens fælles liv. Ældste og tjenerne skal primært passe bønnen og Ordet," slutter Willy af, og siger dermed klart hvordan menighedens indre liv fungerer. "Lad jer opbygge til et helligt hus!"
2. Olien løber nedad
anden undervisning ved Simon Griis
Simon fortsatte med en anekdote om "Gamle Trine," der førte hans far til frelsen. Hun sagde: "Vil du følges med Herren?" Det ville Willy gerne. "Vil du så også følges med hans Folk?" Og det er en vigtig pointe.
"Menighedsmedlemmer er som ingredienser," fortsætter Simon. Menigheden er "Ekklesia," Herrens udkaldte forsamling. Det er Herrens eget værk! Han har bestemt at give et team af tjenere (Ef. 4:11ff). For at udruste sin menighed til DERES tjenestegerning. Tjenerne er Herrens gave til sit folk.
"Tjenesten er et livskald," forkynder Simon Griis. Profeterne i Gamle Testamente var bærere af åbenbaringen. Paulus betoner også betydningen af sin tjeneste og hans evangelium (forkyndelse). "Tjenesten er der, for at bevare blodkøbte sjæle."
Fra Gamle Testamente har vi også billedet med Moses og sejren over amalekitterne. Sejren var lagt i Mose og Josuas hænder! Og Hur og Aaron tjente med, som et billede på de ældste i menigheden. Moses fik også et godt råd af sin svigerfader - ikke at slide sig selv op, men alliere sig med udvalgte folk der kunne hjælpe; igen et billede på de ældste.
I kirkehistorien kom der en konflikt mellem "de rejsende" (5 tjenester) og "de stedlige" (de ældste). De ældste tog magten og blev til Biskoperne, som vi kender fra de etablerede kirkesamfund.
Men tilbage til det bibelske. Discipelskaren udvalgte diakonerne. Og hele folket tjente med nådegaverne. Det kan også være nådegaver til "at styre" (praktisk - køkken, børnearbejde osv.). Men hele tiden må der være dette spørgsmål - hvad er det tjenesten vil i menigheden? Det bliver ikke en menighed i menigheden.
Men vi aner et billede af mangfoldighed. Ikke uden styring og ledelse, men det er som Josefs flerfarvede kappe (1. Mos. 37:4, King James) - en eksplosion af farver og mangfoldighed.
Menigheden er også benævnt som "Vejen" (Es. 35:8). Den Hellige vej, hvor den svage og enfoldige også bevares i fællesskabet!
Men menigheden må være et sted med orden og ledelse, for olien løber nedad. Kun sådan kan vi udtrykke Kristus. De ældste og diakonerne må være på plads og formidle tjenernes budskab og bede for tjenesten.
3. Giv agt på dig selv i tjenesten | tredje undervisning ved Simon Griis
"Moses havde ikke haft en lære-mester," starter Simon Griis med, at slå fast i sin anden prædiken om "Tjeneste." Hele Mose læreproces var offentlig; alle fulgte med da han kom igennem en karakterdannelse og modningsproces som en Herrens tjener. Det var anderledes for hans efterfølger Josua - han blev dannet gennem Moses. Han lærte af læremesterens sejre og fejltagelser. Han fortsatte endda i Mose åbenbaring.
"Vælg i dag hvem I vil tjene!" siger vi ofte, men vi sidder her i dag fordi vi HAR valgt, at tjene Herren. Men vi må leve i selverkendelse. Tordensønnerne Jakob og Johannes vidste ikke hvad ånd de var af, men Herren gav dem en nådeschance så de kunne finde ud af det. Det er først trist, når vi aldrig kommer til nogen selverkendelse.
"Vi lever i helliggørelsen - vi er en del af en "Kristuslivs-bevægelse." Ikke en klub," fortsætter Simon. Det gælder os alle, for Menigheden er Guds Hus; det er ikke først og fremmest dig det gælder om. Jesus siger: "JEG vil bygge MIN kirke…" Vi er de levende stene. Han bygger!
Men som Herrens medarbejdere må vi være mindst lige så nidkære som folk i Verden, der går ind for en sag.
Paulus lærer Timoteus "hvordan han skal færdes i Guds hus." Tjenerne, som Paulus og Timoteus, tjener med Ordet og bønnen, og udruster. Det er menighedens opgave at opbygge Kristi Legeme. Menigheden er mao. et tjenestefællesskab. Det gælder os alle!
Det er ikke fællesskab hvis man finder forkyndere "efter hvad der kildrer ørerne." F.eks. på Internettet. Eller render efter "løsrevne" profeter og evangelister, der ikke tjener under ansvar! De skaber disciple der ligner dem selv, som når regimet i Cambodja ville gøre alle til landmænd. Det bryder sammen. Menigheden er derimod et flor af farver, hvor alle har hver sin farve. "Det er ikke små, syge fællesskaber, der ikke kan nås af andre, og som selv tror dét er det normale."
"Det er afgørende hvem du er sammen med mellem møderne - de smitter af på dig. Søg de nidkære og ikke de kødelige i menigheden."
Fællesskab er vigtigt. Judas og Peter faldt begge. Forskellen var, at Peter havde fællesskab med Jesus. I dette fællesskab kan vi opleve vækst i nåde og erkendelse; og hjælpe andre, når der er behov. Ros dig ikke af forkyndelsen i menigheden, men ros dig hellere af hvordan forkyndelsen har ændret dit liv, og hvordan du er en del af fællesskabet.
"Josua var igang, da han blev kaldet!" Han var trofast overfor Moses. Han blev ikke opblæst da kaldet kom, men han var prøvet. Han var en mand man kunne stole på - ikke tvetunget. Det kommer gennem dette at tjene sammen!
En tjener gennemgår desuden "Elias-prøven." Elisa, som var discipel, skulle først forlade det kendte (familien), for at vandre med Elias. Da han var i tjeneste, prøvede Elias ham igen - "Gå hjem!" Men Elisa ville ikke hjem, han ville blive. Profetsønnerne sagde også: "Elias vil dig ikke noget godt." Men Elisa blev trofast i tjenesten. Til sidst klarede han også udholdenhedsprøven, som der var knyttet forjættelse til: "Hvis du ser mig når jeg drager mod sky..." Det gjorde Elisa - han så Elias i Ildvognen, og han fik salvelse og velsignelse over sin tjeneste; og tjente i Elias' spor.
4. Den sidste menigheds udskillelse
fjerde undervisning ved Leif Rasmussen
Leif fortæller om sin baggrund i Apostolsk Kirke, hvor Ef. 4:11ff bliver betragtet som et hovedvers. "Vi siger vi stadig tror på det, men det glider langsomt ud."
Herren har altid bygget i forskellige perioder, ligesom han bygger menigheden i dag. Noa byggede arken, Moses byggede Tabernaklet og David ville bygge Templet. Det blev dog Salomo, der byggede Templet. Men i Templet kunne præsterne ikke gøre tjeneste - det var Herrens herlighed, der hvilede over Templet. Herren gjorde det selv. "Det er et forbillede på menigheden."
"Menigheden er ikke færdig i dag - for vi har valgt, at gøre noget helt andet." Vi kan ikke bygge uden de fem tjenster. "Apostle er mennesker af kød og blod, det er ikke en titel." Men hvor er de i dag? Det forkyndes ikke mere i dag, hvori deres tjeneste består. Det er ikke noget du kan stræbe efter… det er en nådesudvælgelse." Tjeneste handler ikke om magt. Det Ny-testamentelige ord for tjener er "diakonos" - der betyder "gennem støvet."
"Hvorfor fem tjenester - vi har da klaret os fint med én?" Men det er Herrens tanke at udnytte det potentiale der er i menigheden! 10% er måske evangelister… menigheden fyldes op af apostoliske tjenester. Tjenesterne er sat, for at udruste menigheden.
Det er også vigtigt for menighedslivet, at der er formaning/opmuntring, og at Kristuslivet leves (jf. Ef. 4+5, der er "kontekst" for Ef. 4:11ff). "Vi volder Helligånden sorg, hvis vi ikke vokser i Kristus." Det er et spørgsmål om vi skal vokse hurtigt eller forblive børn hele livet. Men Han satte tjenesterne for at vi kan rumme Kristi fylde. "Vi er et Tempel for den Helligånd." Vi modnes til at kunne stå (Ef. 6).
I menigheden underordner vi os Kristus, ved at underordne os hinanden i kærlighed. I Ef. 5 bliver ægteskabet brugt som et billede på vort forhold til Kristus.
Leif slutter af med en kort gennemgang af de fem tjenester: apostelen er ham som er i gang med at bygge op, for at give menigheden orden; profeten er ham med "øret," der tilbringer megen tid sammen med Herren og giver forsamlingen et overnaturligt Guds-nærvær; evangelisten får det hele til at vokse, og han har en særlig forkærlighed for det fortabte; hyrden har omsorg og elsker alle mennesker (tålmodig og opmuntrende); læren trænger ned i Guds Ords dybder, og tolker med myndighed og autoritet.
Alle tjenesterne er sat sammen for at befrugte hinanden, som blomster.
5. Apostle og profeter - en mangel i menighederne
femte undervisning ved Leif Rasmussen
I det 1. århundred var der et frafald - "jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed." Hvad bestod frafaldet i? At man havde fravalgt de fire af tjenesterne - og så var der kun hyrden tilbage. "Vi har aldrig vundet det igen, menigheden tabte dengang." Det var ikke magtstrukturer, men tjenestefællesskab!
"Menigheden har mistet sin tiltrækningskraft," fortsætter Leif. "Men se JEG står for døren." (Åb. 3). Læg mærke til, at det går jo så godt i Laodikea-menigheden. "Vores kirke er så pæn." Men det er et bedrag. Hele menighedens troværdighed, er væk.
"I 2. Krønike 7:14 står der noget der passer på vor tid - hvis vi omvender os og beder, vil Herren læge landet." Lægedom for vort land. Vil vi have Herrens apostle(?) - så vil de komme.
Også jøderne havde apostle - Saulus var sådan en. En rabbiner der rejste rundt og holdt tilsyn. Rådet var til stede når Paulus var der, derfor var de så bange for ham. Apostelbegrebet i NT er lidt det samme - en sammensmeltning af den udsendte og udsenderen. "Den der tager imod jer, tager imod mig." (Matt. 10:40).
"Vi skal tilbage til det der var i begyndelsen! Må Herren se til os." I Apostlenes Gerninger ser vi hvordan apostel-tjenesten bringer ledelse og orden i menigheden. Peter rejste sig - han havde ledelse og autoritet. Alle fandt det helt naturligt. "Det er ikke magtmennesket, det er Herrens udvalgte, der udøver autoritet i kærlighed."
Apostel er et indre personligt kald - og så går de så grueligt meget igennem. Herrens skole. Før de bliver klar. Der kan gå mange år. Tænk på Josef, Moses og David. Tænk på Paulus og Peter. "Det er en skat i lerkar. Det er som om menneskelig svaghed er en forudsætning. Vi kan så let stå Gud i vejen, derfor er magtesløshed en fantastisk stilling!"
Profet-tjenesten er ikke noget der pludselig opstår, men man vokser gennem brugen (af profetisk nådegave). Det er i det enkle Herren starter. Nådegaven er ikke mindre end tjenesten. Det er som motor og rat. Tjeneren kender vejen, men livet må være i forsamlingen. "Profeten befaler ikke, men taler profetisk med sagtmodighed."
"Herren banker på. Han vil ind via tjenesterne iblandt os," slutter Leif Rasmussen opmuntrende af.
Følg med på www.detgamleevangelium.dk, og se hvornår der næste gang er møder og stævner.
