Onsdag, den 26. maj - lørdag, den 29. maj 2010. Evangeliesalen (Den Apostoliske Pinsekirke) havde i år igen besøg af familien Grant. Foruden selve stævnet lørdag, talte John Grant i Bibelskolen om onsdagen, og næste generation, tvillingerne Daniel og John-Mark, stod for ungdomsmøde fredag.
Se billeder fra stævnet
Se billeder fra stævnet på Facebook
Reportage (03/06/10)
Familien Grant fra Southampton, England består af John Grant, hans kone Gwynneth og deres to sønner. John Grant har tjent Herren som evangelist i over 50 år. I de senere år har hans virksomhed været begrænset til Europa, først og fremmest England, Holland og Skandinavien. Familien lever i tro til Herren både åndeligt og økonomisk, og rejser rundt i deres egen minibus, 11 måneder om året. Mange mennesker er blevet frelst, helbredt og udfriet under deres evangeliske tjeneste.
Det hele startede i 1956. Johns mor var frelst og kom i Elim-kirken i London. John kom også i menigheden, men havde ikke levende tro på Jesus, som sin personlige frelser. Det ændrede sig da Billy Graham holdt møder i London, og John var en af dem der blev født på ny. Hans mor sendte ham over i Frelsens Hær, fordi der ikke var mange unge i pinsekirken Elim. I denne periode oplevede han åndsdåb; men det var ikke uden omkostninger: han blev smidt ud af Frelsens Hær. Det ledte ham ud på gader og stræder, hvor han forkyndte for jævnaldrende og yngre børn, som han fik med i søndagsskole. Herefter udviklede tjenesten sig, som blev til fuldtidstjeneste i 1958.
John Grant er mao. en erfaren evangelist, som med sine levende fortællinger og sigende billeder, formidler Bibelens sandheder med stor lethed.
Onsdag aften i bibelskolen forkyndte John om menigheden som Kristi legeme, hvordan vi fungere som et menneskes legeme - hver med sin funktion, og med Kristus som hovedet.
Ved stævnet lørdag fortsatte John i det "anatomiske hjørne," og fortalte om at alt er nyt, når vi er i Kristus (i Kristi Legeme), 2. Kor., kap. 5. Det betyder, at vi har fået nye øjne at se med, der ser Bibelens åbenbaringer; nye ører at høre med, der ikke længere lytter til bagtalelse; nye hænder, der løftes i lovprisning til Gud; nye fødder der går med glædesbud osv. John Grant var også kort inde på denne vidunderlige hemmelighed: at vi er døde med Kristus, og Djævelen kan ikke gøre noget ved en der er død. Der er ingen reaktion. Ingen kamp.
Forkyndelsen lørdag fortsatte med en gennemgang af de åndelig bjerge, som vi skal bestige. Det første bjerg er Golgata. Det er et lavt bjerg, nærmest blot en høj; men det er tungt at bestige alligevel, fordi vi bærer på en rygsæk af synd og byrder. Men vi må møde Jesus på Golgata-højen. Ararat er også et vigtigt bjerg - det er hvilens bjerg, for her hvilede Arken; mange kristne har brug for hvile. Moriah bjerg er der, hvor vi ofrer alt ligesom Abraham. Horebs bjerg er der hvor vi lytter til Herren, og Sinai bjerg er der hvor vi, ligesom Moses, kommer tættere på Gud. På Karmel er der sejr over fjenderne, på Hermon er der en særlig vederkvægelse og på Nebobjerget ser vi ind i Himmelen! På Oliebjerget modtager vi Helligåndens olie, og på Zions bjerg skal Herren komme tilbage til sit folk Israel.
Alt i alt havde vi igen herligt fællesskab med vores engelske venner, som er kommet trofast i menigheden de 40 år den har eksisteret.
Følg med på www.detgamleevangelium.dk, og se hvornår der næste gang er møder og stævner.
