Marts-August 2011 | "De kommer fra øst og vest, de kommer fra nord og syd…" synger vi i den velkendte lovsang, og sådan har det også været for Evangeliesalen i 2011. Vi har haft besøg af venner fra mange forskellige lande, og haft velsignet fællesskab. Israel er jo på mange måder verdens midtpunkt, og dér alle kikker hen - særligt i disse tider. Yudit, som bor i Jerusalem, kom og fortalte os en øjenvidneberetning om udviklingen i Landet. Vi er også blevet opmuntret af besøg fra Indien, England, Norge og selvfølgelig Danmark. Så de kom fra øst, vest, nord og syd!
Se billeder fra møde (v/ Erik Wold)
Se billeder fra møde (v/ Yudit Setz)
Se billeder fra møde (v/ Nelson Varghese)
Se billeder fra møde (v/ John Grant)
Se billeder fra møde (v/ Benny Mikkelsen)
Se billeder fra møderne på Facebook
Reportage (25/09/11)
Erik Wold, som er en gammel kending af menigheden, og som hyppigt besøger menigheden, talte den 14. maj i Evangeliesalen. Erik er en berejst herre, så vi kom vidt omkring. Han fortalte om sine rejser i Indien og England, samt blandt masaierne i Kenya. Vi fik også et meget personligt vidnesbyrd, om hvordan han var blevet mødt af Herren ved nogle møder i New York. Han fortalte, hvordan han gennemgik en personlig krise, men oplevede en forløsning på møder i nogle af byens Åndsfyldte, sorte menigheder. Erik føler sig hjemme ved møderne, i alle disse vidt forskellige kulturer, fordi Ånden er den samme!
Erik Wold indledte sin prædiken med, at fortælle om indvielse til Herren, og fortalte om hvordan trosheltene Moses, Abraham, Noa og Abel byggede altre for Herren, når Han havde mødte dem på en særlig måde.
Abraham var en åndelig mand, der ventede på den Himmelske Stad, og derfor så han ikke efter noget i den nuværende Verden. Abraham var egentlig meget menneskelig - han løj for at rede sit eget skind, så selv Farao blev forarget; på den måde lignede han i sit frafald en frafalden kristen. Men Abraham kom tilbage til Herren, og vendte tilbage til dér hvor han første gang havde bygget et alter, og påkaldte Herrens navn. "For der er ikke frelse i noget andet navn."
Moses byggede også altre. Han byggede brændofferalteret af kobber, som er et billede på dom over de dyr der måtte lade livet til soning for synd; og det er et billede på Kristus og hans korsdød. Han byggede også røgelsesalteret af guld og akacietræ, som taler om hellighed, og selve røgelsen, er et billede på de helliges bønner. "Hellighed er alt hvad jeg behøver," forkyndte Erik.
Udfra 2. Mosebog 30:34-35 gennemgik Erik Wold minutiøst den harpiks der blev brugt til røgelsesalteret, og overførte det til fire former for bøn, som vi finder i Det Nye Testamente. "Galbanum" er en gummiharpiks, der et billede på påkaldelse, som når vi påkalder Herren, f.eks. ved hvor frelse, det dybe råb fra hjertedybet. "Stakte" er billede på bøn og forbøn. "Onyks" er et billede på taksigelse, og "virak" er et billede på tilbedelsen af Herren. Det er vigtigt at alle former for bøn og lovprisning findes hos os - at det ikke kun er taksigelse, men også forbøn osv. I Sildigregnsbevægelsen var der f.eks. megen taksigelse, men ikke på samme måde tilbedelse af Herren.
"Alteret er nødvendigt i menigheden - og "alterkaldet." Flere steder er alteret på vej væk. Men jeg tror på alterets betydning. Vi kan bede, vi kan takke, påkalde og tilbede - der er hjælp at få," afslutter Erik Wold.
Israel - Guds øjesten
ICEJ - International Christian Embassy Jerusalem (Internationale Kristne Ambassade Jerusalem) repræsenterer millioner af kristne fra over 100 lande, der er fælles om kærligheden og bekymringen for Israel og det jødiske folk.
Yudit Setz er socialrådgiver og leder af den sociale hjælpeprogramsafdeling. Yudit arbejder til stadighed for, at virkeliggøre Ambassadens vision om, at hjælpe mennesker i nød overalt i Israel. Hun er hollænder, er mor til to teenagedrenge, der begge er født og opvokset i Israel. Yudit har boet med sin familie i Israel i 26 år.
Yudit blev frelst som ung, og troede som ung hun skulle kaldes til missionær i den arabiske verden, men fik et meget klart kald til Israel.
Udfra situationen i verden i dag ser man, iflg. Yudit, to scenarier - enten at Israel er en førende nation om 50 år, eller at Israel slet ikke eksisterer om 50 år. Irans holdning er tydeligvis, at Israel IKKE skal eksistere. "Hvis jeg ikke troede på Bibelen, ville jeg have forladt Israel for længe siden, pga. al den terrorisme," siger Yudit Setz. Men Jeremias 31:35ff siger klart, at Herren vil være trofast!
"Vi er her alle pga. Jesus Messias. Hele Det Gamle Testamente peger hen på Israel. Israel er en liden nation, og derfor får Herren al æren. Det er et nådesværk." Israel har som nation været igennem en omtumlet tilværelse; til dels pga. ulydighed. De blev bortført til Babylon og spredt til alle lande. Forfulgt og smidt ud, også i "Kristenhedens" navn. De blev kaldt "Kristus-dræbere," og man tog Bibelens profetier fra dem (Erstatningsteologi). Men Romerne 11 taler klart om Guds trofasthed, og at de skal "ægges til skinsyge."
"Jeg undrer mig over hadet til jøderne. Men der en grund til det: Gud har en plan med Israel! Derfor. Han vil komme til Oliebjerget, som det er profeteret," siger Yudit.
Yudit Setz forsætter med at gennemgå Hitlers "Endlössung" og krigen om Israel i 1948, og slår fast, at Herren elsker Israel, og Han vil velsigne nationerne gennem Israel. Og Han vil, som Ezekiel profeterede, samle Israel fra alle nationerne.
I dag hjælper Den Kristne Ambassade (ICEJ) nogle af de 200.000 holocaust-overlevere som lever i dag. Cirka 30% lever i fattigdom. ICEJ er bl.a. involveret i et projekt i Haifa, hvor de som altid samarbejder med en lokal, israelsk organisation. De har bl.a. købt to ejendomme i en gade, hvor de kan hjælpe 120-140 holocaust-overlevere.
Yudit opfordrer alle til at hjælpe. Hvis man rejser til Israel er det ikke som turist, men som hjælpearbejder. Malaysiske støtter kom med gave på $2000 i gave - selvom de risikerede at miste deres statsborgerskab i deres muslimske hjemland. Fattige fra New Guinea gav $4000 ud af deres fattigdom!
Med hensyn til den famøse Flotilla-sag, hvor "fredsaktivister" sejlede fra Tyrkiet for, at bryde Israels blokade af terrorregimet i Gaza, var statsledere fra den vestlige verden ude og fordømme Israel, før man vidste hvad der reelt var sket. Det er israelerne blevet meget nedslåede over; de føler et had imod sig. Men ICEJ videregiver det budskab til dem, at mange beder for dem, og Israels Gud har IKKE glemt dem.
Hilsen fra Indien
Nelson Varghese fra Indien har været pastor i henved 40 år. Tjenesten startede ved hans egen fars begravelse, for Nelson fortsatte som pastor efter sin far. Menigheden han er hyrde for hedder International Christian Church, og ligger i Chennai (Madras), i det sydlige Indien. Nelson er i færd med, at opbygge en del udlæggermenigheder, og har også projekter i gang i det område, som i sin tid blev ramt af Tsunamien. Nelson besøgte Evangeliesalen i starten af august.
Nelson havde en stærk undervisning, om menigheden vi som kristne er en del af. "Har jeg virkelig brug for menigheden?" spurgte Nelson, og svarede selv: "Menigheden er ikke noget menneskeskabt, men det er Kristi Legeme, og Kristus siger: JEG vil bygge min kirke."
Nelson talte om fællesskabet i menigheden, som giver den kristne det som han ikke kan finde noget andet sted i verden. "En kristen uden et menighedsfællsskab, er som et forældreløst barn!" Menigheden beskytter den enkelte troende, når hun møder prøvelser og fristelser i livet. Når hun er en del af tilbedelsen af Gud og fællesskabet i menigheden, vil hun blive bevaret.
Grant-familien - venner gennem over 40 år
Familien Grant fra Southampton i Sydengland består af John Grant, hans kone Gwynneth og deres tvillinger, John Mark og Daniel. John Grant har tjent Herren som evangelist i over 50 år, og han har forkyndt Evangeliet over det meste af verden. Familien rejser i dag mest i hjemlandet England, Holland og Danmark. Familien lever i tro til Herren både åndeligt og økonomisk, idet de i 11 måneder om året rejser rundt i deres minibus - fra menighed til menighed i Europa.
Familien deltog på et stævne med to møder i maj 2011. John Grant forkyndte om "The Gospel Boat" (Evangelieskibet), hvor han tog udgangspunkt i Noas ark, som et billede på frelsen (otte sjæle blev frelst gennem Syndfloden), og Paulus' rejse til Rom, hvor Herren greb mirakuløst ind midt i stormen og frelste alle ombord. I disse sejladser fandt John Grant, sædvanen tro, mange spændende og farverige billeder, som siger noget om vandringen med Herren; ofte er livet jo en storm. Der var mao. både noget til ufrelste, nyfrelste og modne kristne i denne forkyndelse.
I sin afsluttende forkyndelse om aftenen, fortalte John meget opmuntrende om hemmeligheden ved at være tålmodig i trosvandringen. Mange gange tror vi, at vi skal have hurtige svar på bøn, men ofte prøver Herren troen, og det er vigtigt at være tålmodig, så vi kan modtage det Herren har til os. Gud har ikke glemt os, alt er lagt til rette, af Herren selv.
John Grant fortalte endvidere en række stærke trosvidnesbyrd, om hvad de havde oplevet i tjenesten. Barnløse fik barn, syge blev helbredt, og det allerstørste - mennesker blev født på ny!
Vækkelse på Bornholm
Evangeliesalen har også løbende besøg af forkyndere fra Danmark, og her skal Benny og Lisbeth Mikkelsen, som besøgte os i marts 2011, nævnes. Ægteparret Mikkelsen har igennem en årrække, været gode bekendte af menigheden. Tilbage i begyndelsen af 1990'erne havde vi fælles stævner, bl.a. i den menighed i Indre København, som Benny Mikkelsen stod som forstander for. Efterfølgende er parret blevet kaptajner i Frelsens Hær, og er idag ledere for korpset i Rønne.
I Evangeliesalen vidnede Benny Mikkelsen om sit begivenhedsrige liv med Herren. "Jeg blev frelst som ung i fængslet. Jeg var en drukkenbolt, og som så mange andre gav jeg samfundet og forældrene skylden…" Benny havde selvmordstanker og var langt ude, men "vandet var for koldt." I fængslet læste han i et Gideonitter-testamente, og læste om Jesus, der stilnede stormen på Geneserat Sø. På samme måde kom der ro over Benny, da han læste om Jesus. Hans indre blev fuldstændig løst og han oplevede frelsens under.
Som nyfrelst oplevede han mange gange Guds indgriben i fængslet, og han måtte vende om fra det gamle liv. Han kunne ikke boykotte en fængselsbetjent længere, som alle de indsatte ville have ned med nakken; og han vidnede om det nye liv for en medfange, der til at begynde med grinede, men senere oplevede, at han kom ud før tid pga. en enkel bøn i tro. Den Gud som brugte Josef i fængslet (1. Mosebog 40:13), brugte også den unge Benny.
Senere søgte Lisbeth og Benny Åndens dåb og oplevede det i pinsemenigheden Tabor i København. "Mange siger, at vi ikke må tale i tunger på møderne - det skræmmer mennesker væk. Men læs i Ap. G. 2, her bliver mennesker tiltrukket af, at de kristen taler i tunger!" Derefter begyndte Benny at bede for syge, som blev helbredt og de så bl.a. medfangen som kom ud efter halv afsoning, møde op på et friluftsmøde, og tage imod Jesus som sin personlige frelser.
År efter kom ægteparret tilbage til Frelsens Hær og en tjeneste på Bornholm. Og det har været en begivenhedsrig tid. Der er således løbende kommet flere rekrutter til, og hver lørdag er der friluftsmøde i byen. Børnearbejdet er der også kommet godt gang i, så Guds Ords frø kan plantes fra en tidlig alder. Ægteparret er optimistisk, og forventer fremgang og vækkelse på øen.
Følg med på www.detgamleevangelium.dk, og se hvornår der næste gang er møder og stævner.
