Det Gamle Evangelium
Forside
Møder
Set_Sket
Film_Lyd
Artikler
Vidnesbyrd
Brevkassen
Shop





Søg på www
Søg på siden
Søg
Links
Filip Ipsen

”Hvordan synger vi i Himlen? Synger vi på farsi eller et afrikansk sprog? Synger vi som i Evangeliesalen? Det håber jeg…” Filip Ipsen starter sin prædiken med at kommentere lovsangen i menigheden. ”I 50’erne tog Aage Samuelsen til USA og blev grebet af Glad Tidings-bevægelsen, og kom hjem med fornyelsen…” Filip Ipsen henviser til Evangeliesalens sangbog ”Sildigregn,”og er godt inde i gamle tiders vækkelse.

Evangeliesalen havde den 13. marts 2010 besøg af Filip Ipsen. Han har været forstander i en række pinsekirker, senest Evangeliekirken på Frederiksberg, og rejser nu rundt som forkynder.

Filip fortsætter denne aften med at fortælle om Israel. ”Davids faldne hytte skal genoprettes!” Staten Israel eksisterer i dag, men vi er ikke nået til Zakarias kap. 12 i Guds profetiske tidsregning, hvor Israel ser hen til Ham de har gennemstunget; understreger Filip Ipsen. ”Der er 5 mio. jøder i Israel i dag, men jøderne skal få et land på størrelse med Frankrig – det blev forjættet til Abraham. Jeg tror det vil ske. Erstatningsteologi er en stor løgn.” Ipsen begynder nu at forkynde om Amalek, som et billede på Satan.

Sejr over amalekitterne
Budskabet finder vi i 2. Mos. 17:8 og frem. Israel er på rejse – som os. Det begyndte med Blodet over dørstolperne. For os begynder det også med Blodet, som er blevet os til frelse. ”Er vi bange for døden? Vi skal synge hjemlandssange! ”Hjemad det bær’.”Himlen er kommet ind i os.”

Amalek er Esaus efterkommer. Esau lod hånt om sin førstefødselsret, men ud af ham kom der et stort folk, ligesom Jakob blev et folk på ca. 2 mio.

Amalek er et billede på Satan; det betyder ”en som fortærer.” Han vil røve os. Han vil for det første røve vores tro – et angreb af vantro. Djævelen vil have os ned, hvor vi er svage, svage i karakteren. ”Men stå ham imod, stærke i troen, vi er indskrevet i Livets Bog.”

For det andet vil Satan tage vores glæde. Virkelig glæde afhænger ikke af omstændighederne. I Lukas kap. 10 var der 70 disciple, der var sendt ud. Jesus siger: glæd jer først og fremmest over, at I er indskrevet i Himlene.

For det tredje vil Djævelen tage vor vision – det vi skal for Gud. ”Jeg blev mindet om et ægtepar, der var holdt op med at komme i menigheden. De havde ikke været væk i tre år. Jeg ringede og sagde: ”Glem fortiden, og kom til møde den dag jeg kommer på besøg som forkynder.” Jeg bad, Herren svarede, og de kom til møde.” Satan siger: ”det er bare dig selv,” når vi får disse indskydelse; ”det kan ikke passe.” Men det gør det – hvis vi er lydige bruger Herren os. Ellers bruger Han en anden. ”Vision kan også være mission, noget vi skal gøre eller give.”

Hvad vil Djævelen gerne have ind i vore liv, når han tager vor vision:
1) Mismod (det modsatte af frimodighed)
2) ”Livsskuffelser” der lammer dig (folk som skuffede, skuffelse over os selv ell. over uhørte bønner)
3) Frygt for mennesker (”hvad tænker de om os?”); men Bibelen siger: ”Frygt ikke!”
4) Bekymringer – det ligger til os, men Jesus siger: ”Vær ikke bekymrede…”

Vi vandrer i forudberedte gerninger, men lever måske ikke i det Herren minder os om, og så bliver vi skuffede.

”Alle min børnebørn er frelst. Den ene skulle op i psykiatri. ”Jeg beder for en kanon karakter, sagde jeg.” Jeg bad, og han fik 12. Djævelen vil godt gøre os til skuffede mennesker i stedet.”

”Hvordan kan vi sejre? Moses gik op på bønnehøjen. Den stav han havde, var en almindelig hyrdestav, men der står at det var Guds stav. Moses var overgivet til Gud.”

”Herren forlanger intet af dig, som Han ikke har udrustet dig til. Moses blev træt i tjenesten, men han løftede hænderne, hjulpet af Aron og Hur, og de fik sejr den dag.”

”Aron betyder ”oplyst,” og Hur betyder ”fribåren,” altså en fri slave.” Det er åndelige billeder – Ordet oplyser os. Jesus henviser til Ordet da han fristes af Djævelen i Lukas kap. 4, og heri lå sejren. ”Vi skal mere end sejre, som David, der efter at have besejret Goliat, var klar til Goliats brødre – han havde stadig fire sten.”

”Helligånden oplyser vor tro! Jesus kommer i skyen, og vi skal se Ham som Han er!”



Følg med på www.detgamleevangelium.dk, og se hvornår der næste gang er møder og stævner.

Evangeliesalen
Den Apostoliske
Pinse Kirke
Gl. Hobrovej 38
8920 Randers NV


Link til KRAK-kort (fra Århus-siden)

Til top
Apostoliske Pinsekirke

| Mail | "Hvordan bliver man en kristen?" | Hvem er vi? |
Optimeret til MS Explorer 5.0+ (1024 x 768) | © 2001-2009 EVANGELIESALEN 8920 Randers NV