Det Gamle Evangelium
Forside
Møder
Set_Sket
Film_Lyd
Artikler
Vidnesbyrd
Brevkassen
Shop





Søg på www
Søg på siden
Søg
Links
Sommerlejr 2009

Lørdag den 28. marts 2009. EVANGELIESALEN afholdt 28. marts 2009 Israel-seminar med to møder. Per Weber, der er tidligere landssekretær for Ordet & Israel, talte ved det første møde, og Evangeliesalen/ Den Apostoliske Pinsekirkes forstander, Simon Griis, talte ved det andet møde.

Se billeder fra ISRAEL-stævne

Til dem der ikke kender Per Weber skal det siges, at han og hans hustru Aase har fungeret som landssekretærpar i Ordet & Israel i 42 år. Det hele startede i 1963. Dengang var Aase 21, Per var 23 og staten Israel var kun 15 år gammel!

Simon Griis har undervist i Guds Ord i mere end 20 år. Han har en forkærlighed for åbenbaringen af Guds frelsesplan, og heri også menighedens og Israels roller, som de udvikler sig frem mod fuldbyrdelsen af Guds vilje ved endens tid.

Israel – stadig Guds Folk?
Per Webers udgangspunkt var dette: ”Israel – stadig Guds Folk?” Per tog udgangspunkt i Paulus’ brev til romerne, kap. 11. Romerne 9-11 handler om jøderne, der iflg. Paulus stadig er udvalgt for Fædrenes skyld. Ud fra 1. Mosebog påpegede Per Weber, at den der velsigner Israel vil blive velsignet – og hvis man omvendt rækker sin hånd ud mod Herrens Folk, rækker man også sin hånd ud mod hans frelsesværk.

Romerne 11 taler fra v. 5 om Israels rest; fra v. 7 om ”de andre”; og endelig fra v. 26 om hele Israel. Per Weber underviste i den forbindelse om, at der på grund af Herrens nådesudvælgelse altid har været en rest – på Elias’ tid (1. Konge 19), på Esajas’ tid (Esajas 10:22), på Amos’ tid (Amos 5:15), på Paulus’ tid (Rom. 11:5) og i vor tid!

Med hensyn til vor tids rest (jødekristne), fortalte Per at de i dag har stor frimodighed, og evangeliserer på gader og stræder, hvor de før levede en mere tilbagetrukken tilværelse. ”Resten” bliver større og større.

Per Weber fortalt også om hvordan jøderne gennem tiderne var blevet chikaneret af den kristne kirke, og således blandt andet blevet kaldt ”Gud-mordere,”. I en salme siges således: ”…de førte Jesus, hen til den morder-stad.” Jøderne klandres med andre ord for det, som i Bibelen profeteres om , at Kristus skulle lide og dø på et kors. Men midt i denne uvilje fra mennesker, som burde vide bedre, bevarer Herren sit Folk og sit Land – det er ikke Mossads og Hærens (IDF) dygtighed, men Herrens løfter og forjættelser, der bevarer Israel!

Per Weber rundede af med at tale om de sidste tider, hvor hele Israel oplever vækkelse og forhærdelsen ophæves – efter at hedningerne fuldtalligt er gået ind. Læs bl.a. om frelsen for hele Israel i Es. 11:26; 5. Mos. 30:1-6 og Ezekiel 37.

Har Herren stadig et formål med sit Folk Israel?
Temaet i Simons undervisning var: ”Har Herren stadig et formål med sit Folk Israel?” Undervisningen var meget i tråd med de toner Per Weber tidligere på dagen havde slået an.

Simon nævnte bl.a. til indledning, at 80% af Bibelen omhandler Israel. Men der er i dag ikke den store interesse i dette budsab om Israel – for forventningen til den kristne menigheds bortrykkelse, og Herrens andet komme til sit Folk Israel, er forsvundet de senere år blandt de evangeliske kristne.

Det gælder ikke kun, når talen falder på Israel. Den amerikanske kommentator Michael Spencer mener f.eks. at vi er på vej mod et post-kristent samfund, fordi der vil komme et kollaps indenfor de næste 10 år. Dette skyldes manglen på undervisning ud fra Guds Ord – de kristne kan i dag kun udtrykke hvad de føler og ikke hvad de tror. Apostlen Peter taler derimod om, at enhver troende skal kunne gøre rede for sit håb: 1 Pet 3,15: ”…men Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer”

Det kristne håb er Jesu genkomst – hans usynlige komme til menigheden, og hans synlige komme til Israel. I dag mener mange, at Herren helt har forkastet Israel (Erstatningteologi), og de mere ekstreme kristne retninger, som vinder frem i vore dage, forkynder tilmed, at de jøder, der ”optager” det Hellige Land i dag, er falske jøder og bedragere (jf. Britisk Israelisme).

Herrens arbejde med Israel, er ikke afhængigt af noget, de kan gøre, men alene af Herren, som fuldt ud står inde for sin pagt med Abraham og hans afkom (1. Mos. 15:9-18 og Jeremias 34). Israel kan ikke bryde pagten (læs Jer. 31:35). Herren taler nemlig om en evig pagt: at jøderne skal bo i Landet, og Folkene skal se, at Herren helligere Israel (Ez. 37); det vi fremover vil se, er at Herren dømmer nationerne ud fra deres stillingtagen overfor jøderne, Jerusalem og det forjættede Land. Når de har omringet Jerusalem, og vil løse problemet med jøderne skal Jesus Messias pludselig komme sammen med sin herlighed (Menigheden); se Åb. 11:11.

Israel går i dag imod en guldalder, som starter med nådens og bønnens Ånd udøst over Israel (se Zak. 12:10). Herren har ikke ændret mening, og vil oprette Riget for Israel.

Følg med på www.detgamleevangelium.dk, og se hvornår der næste gang er møder og stævner.

Evangeliesalen
Den Apostoliske
Pinse Kirke
Gl. Hobrovej 38
8920 Randers NV


Link til KRAK-kort (fra Århus-siden)

Til top
Apostoliske Pinsekirke

| Mail | "Hvordan bliver man en kristen?" | Hvem er vi? |
Optimeret til MS Explorer 5.0+ (1024 x 768) | © 2001-2009 EVANGELIESALEN 8920 Randers NV