April 2011 | Johannes Müller Petersen kom (næsten) uanmeldt på besøg i menigheden. Vi fik hurtigt arrangeret rundt på en undervisningsaften, og gav ham tid og lejlighed til at fortælle lidt om sig selv og sin familie og til at dele et Gudsord med de fremmødte.
Se billeder fra Moldavien og mødet i Evangeliesalen
Se billeder på Facebook
Reportage (30/05/11)
For mange i menigheden var han en fremmed, denne høje, næsten 50 årige mand. Men for de ældste var han et kært gensyn. Som barn tilhørte han og hans forældre menigheden, og for 30 år siden, da han var 19 år, besluttede han sig for, sammen med sine forældre at rejse ud med evangeliet. De solgte alt, hvad de ejede, købte traktorer og nogle cirkusvogne, og forlod landet.
Siden da har Johannes, hans hustru Charlotte, og senere deres tre børn kørt hele Europa tyndt sammen med andre danske familier for at udbrede evangeliet. Mange lande er det blevet til, herunder Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien og Ukraine, vel at mærke også i en tid, hvor jerntæppet endnu stod, og hvor østlandene var kommunistiske diktaturstater.
I dag virker de i Moldavien. Det er Europas absolut fattigste land, og som det eneste i Europa har det status af udviklingsland. Moldavien ligger på niveau med nogle af de fattigste lande i Afrika. Johannes Drog for 30 år siden ud på ryggen af en traktor med sit hjem på fire hjul bag efter. I dag bor han og hans familie stadig i en vogn, og de tjener stadig med evangeliet. Familien har også et par lastbiler, som bruges både til at trække vognene med, men også til at få bragt mad og forsyninger ud til sultende om vinteren. Den på billedet er en Steyr årgang 1969 fra den schweiziske hær. Med den nåede de på 15 ture ud til de nærmeste 30 landsbyer med 500 familiepakker 72 tons kul. En familie kunne få 4 sække kul og en familiepakke. Det svarer til op til 2 måneders pension.
Familien har plantet menigheder, som er levedygtige, trives og vokser trods modstand og problemer. De har etableret et center for narkomaner, og dem er der mange af i Moldavien. Centret ledes af en tidligere narkoman, der selv blev frelst og friet fra narkotika ved familiens tjeneste. De har børne- og ungdomsarbejde, og holder lejre for børn og for handicappede. Der er i arbejdet fokus på en specielt udsat gruppe; de enlige mødre, og dem er der mange af.
Johannes fortalte om arbejdet i Moldavien, og sluttede af med et Ord fra Herren. Det blev et velsignet ord, for hvad har ikke en sådan åndelig praktisk arbejder, der har nød og fattigdom helt inde på kroppen hver eneste dag – hvad har han ikke at sige til kristne i et af verdens bedst stillede lande? Det blev et budskab om at kende Kristus og om at arbejde for hans sag i hverdagen. Jeg ville ønske langt flere havde hørt budskabet.
Simon
Følg med på www.detgamleevangelium.dk, og se hvornår der næste gang er møder og stævner.
