Det Gamle Evangelium
Forside
Møder
Set_Sket
Film_Lyd
Artikler
Vidnesbyrd
Brevkassen
Shop





Søg på www
Søg på siden
Søg
Links
Lindskov

Lørdag den 16. januar 2010 havde Evangeliesalen besøg af evangelist Orla Lindskov Christensen, som forkyndte Guds Ord og bad for de syge. Mange var til forbøn, og flere fik et kundskabsord, der talte ind i netop deres situation.

Orla Lindskov Christensen har gennem mange år rejst som evangelist, med en særlig nådegave til at bede for syge. I 80’erne var der således to evangelister, med nådegave til at helbrede, som var kendt i frikirker over hele landet – Orla Lindskov og Hans Berntsen. For os der kan huske 80’erne, var mødet i Evangeliesalen med Orla Lindskov et glædeligt gensyn.

Orla startede med et ”billede” fra Leonardo da Vincis verden, hvor en livsglad ung mand, var et oplagt valg til at sidde model som Kristus-skikkelse. Men den samme mand var ligeså oplagt som Judas Iskariot, da Leonardo nogle år senere stod overfor en ny opgave (et maleri af Judas); for den unge mand havde mistet sin forlovede, og var gået helt i hundene! Dette billede brugte Orla Lindskov til, at illustrere hvor flygtig glæden kan være her i livet – hvis man, vel mærke, ikke medregner Jesus Kristus i sine forventninger.

Når vi kender Herren, er vi i forventning til at han altid griber ind for at bevare os. Derfor er der ikke noget der hedder umuligt. ”Vi forråder Gud, hvis vi siger det er umuligt for ham! Intet er umuligt.” Orla betonede dette, at lade sig fylde af Helligånden, så vi kan modtage fra Gud. Og her kan vi ikke bruge de negative mennesketanker, der tænker: ”det kan ikke lade sig gøre.”

”Sporhunden tænker jo heller ikke: Kan jeg klare det?” Når vi fylder os med Guds Ord – så tænker og taler vi, som Guds Ord taler. Og når vi er fulde af Guds Ord, så beder vi i tro, og ”beder igennem” som det var almindeligt i 1920’erne blandt kristne i Pinsekirken og Apostolsk Kirke.

Da der sidst i mødet lørdag aften var anledning til at komme til forbøn, gik mange frem og blev mødt af Herren– nogle gik frem efter, at de havde fået et kundskabsord, der på forhånd fortalte hvad de fejlede.

Orla fortalte afslutningsvis om sin brevkasse i den kristne avis Udfordringen, hvor man kan skrive til ham selv, og få en salvedug tilsendt, hvis man er syg og ikke kan komme til møde.



Følg med på www.detgamleevangelium.dk, og se hvornår der næste gang er møder og stævner.

Evangeliesalen
Den Apostoliske
Pinse Kirke
Gl. Hobrovej 38
8920 Randers NV


Link til KRAK-kort (fra Århus-siden)

Til top
Apostoliske Pinsekirke

| Mail | "Hvordan bliver man en kristen?" | Hvem er vi? |
Optimeret til MS Explorer 5.0+ (1024 x 768) | © 2001-2009 EVANGELIESALEN 8920 Randers NV