Se billeder fra S O M M E R L E J R // 2 0 0 9
Evangeliesalen afholdt juli 2009 sommerlejr i Onsild. Det blev for mange en forløsende, bibelcentreret lejr, med nogle usædvanligt velsigende møder, og et ligeså velsignet samvær mellem møderne! Det er 10 år siden, at Evangeliesalen sidst havde sommerlejr, oplevelsen kunne ikke beskrives. Det blev den bedste sommerlejr – Ever! Tak til venner fra Danmark, Norge, England, og Afrika.
120 boede på idrætsefterskolen i Onsild, mens andre kom tilrejsende og deltog i møderne. Sommerstævnet havde blandt andet besøg af Hans og Inge Berntsen (Danmark), Thorgeir og Gerd Hansen (Norge) og Arild og Line Borgersen (Norge). Missionsarbejdet i Kenya var også repræsenteret af blandt andre John fra Kenya. Et møde var desuden helliget et uannonceret besøg af herboende troende afrikanere; det var ligesom at være i Afrika! Endelig deltog et lovsangsteam fra Pentecostal City Mission Singers (London, UK). Med aandre ord et sandt ”åndeligt overflødighedshorn,” og Onsild blev af lejrdeltagerne hurtigt omdøbt til ”Ånds-ild.”
Menigheden
Forkyndelsen centreredes om ”Menigheden”. Det at bygge menighed er vigtigt såvel for den som er bygmester, men også for den der støtter op om arbejdet – som Hur og Aron, der støttede Moses, når det blev svært. Flere prædikener havde titler, der fulgte denne røde tråd, som f.eks.: ”Menighedens opbyggelse,” ”Menighedens hemmelighed,” ”Balance i forkyndelsen,” og ”Vingårdskniven.” Prædikener, der alle handlede om hvordan menigheden er opbygget med tjenester og ”støttefunktioner,” og hvordan Herren leder det enkelte lem på Kristi Legeme – midt i menigheden.
Menighedens pastor Simon Griis, lagde ud med at tale om menigheden på vandring med Herren i prædikenen ”Gå over Jordan.” Her betonede han, at Herren bruger dem, der allerede er i gang! Simon fortsatte forkyndelsen med en undervisning om menighedens opbyggelse, om hvordan vi kaldes til tjeneste, og om Guds princip - at sejren er lagt i Herrens udvalgte tjeneres hænder. En menighed består ikke kun af salvet forkyndelse til forløste møder – der skal bygges menighed, med indsatte tjenere og en menighed, der er i arbejde; og, ikke mindst, en dyb respekt for Guds Orden. Så kan alle blive velsignet – for olien løber nedad (ikke opad!) fra tjenerne til ældste og til folket.
Simon sluttede humoristisk af med prædikenen ”Jeg er her stadig,” der indeholdt mange guldkorn til den daglige vandring. Blandt andet lød forkyndelsen, at stormen (livets svære omstændigheder) kommer over vores liv, uanset om vi er kristne, eller om vi er ikke-troende. Men huset består (jf. Mattæus 7:24ff), når det er bygget på Klippen. Men omstændighederne, der er imod os, kommer vi ikke udenom! Igennem denne vandring oplever vi, at den prøvede tro er den ”udviklede” tro, og vi kan sige: ”Jeg er her stadig.”
Willy Griis som for 40 år siden var med til at starte menigheden, fortalte udfra sin vandring med Herren gennem mange år, om livet i menigheden – hvordan ”vingårdskniven” er over vore liv. ”Vejen ned er vejen op,” lød et af guldkornene i denne på samme tid opmuntrende og alvorlige prædiken. ”Forbliver vi under kniven?” – du kan godt bede dig fri. Det kan være en vanskelig vandring – måske havde du større ambitioner, end Herren havde for dig. Men pludselig griber han ind! Willy nævnte flere eksempler fra sit eget liv.
Jesus lod Satan prøve Peters tro til det yderste, men Han har et formål. At se Herren i omstændighederne er at afvæbne Djævelen! Vi skal lære at give slip og lade Gud.
Herren skal altid lede dig
Arild Borgersen fra menigheden ”Bless” i Norge, talte også herligt om den fulde overgivelse, som Herren virker i os ved sin Ånd. Om Hannah, der ønskede alt for Herren, og gav sit allerdyrebareste – sin søn Samuel - tilbage til Herren (1. Sam. 1:28), så Samuel kunne blive den Guds mand, der skulle komme til at spille så vigtig en rolle på kong Davids tid. Hannah er af det samme sindelag som Paulus. Også Arild koncentrerede sig om menigheden, og talte blandet andet om de guddommelige hemmeligheder; at Guds hemmelighed er Kristus, at Kristi hemmelighed er Ånden og at Åndens hemmelighed er menigheden.
Thorgeir Hansen fra Sandefjord står i sin egen menighed og rejser rundt som evangelist. Hans hustru Gerd står for Kenya-mission. Han talte om at være årvågen på vandringen, men talte endvidere om forkyndelsen af Guds Ord – at der må være balance og forkyndes både nåde og sandhed – at det hverken bliver billig nåde eller knusende sandhed.
Thorgeir kom i denne prædiken også med et guldkorn, som jeg efterfølgende har hørt en søster flette ind i sin bøn: ”Vi bevares som INGENTING.” Djævelen kan ikke ramme dig som ingenting er. Du, der ligesom Hannah og Paulus har givet alting over til Gud, og viser hen til Herren i ydmyghed.
Frelses- og helbredelsesmøde
Hans og Inge Berntsen kom også på sommerlejren, med det enkle frigørende og livsbekræftende budskab om ”Ny Livskvalitet,” og for at bede for syge.
Hans betonede kraftigt – at det største mirakel er at blive født på ny – så det er det primære frem for helbredelse. Han fortalte også, hvordan han selv havde oplevet, at gennemgå en operation for nylig, selvom han har bedt for mange, der er blevet mirakuløst helbredt; vi kan bare sige: det er Gud der gør det, ikke mennesker!
Der var mange på mødet som kom udefra, og mange blev mødt af Herren. Hans og Inge var i øvrigt meget opmuntrede af, at høre lovsangen på lejeren.
Lovsang fra Afrika og London
Som tidligere nævnt blev vi betjent af vore venner fra London – lovsangsteamet fra Pentecostal City Mission Singers. Det var dels en velsignet lovsang, men også herligt at have fællesskab med disse seks søskende i Herren. På nogle områder lignede vi hinanden og på andre kunne vi se en stor forskel i vores måder at gøre tingene på. Men de blev til stor velsignelse for os, og vi kom til at holde inderligt af dem. Det var næsten vemodigt at skulle tage afsked efter lejren, specielt fordi nogle af dem flytter til USA, og der er jo en del længere derover, end der er til London. Under alle omstændigheder håber vi at se dem igen. Et nyt venskabsbånd er knyttet.
Hvis der således var godt varmet op på lejren – i åndelig henseende, så eksploderede det fuldstændig, da vi fik besøg fra Afrika. Vore herboende brødre og søstre fra Afrika, holdt møde som man gør i Afrika, med megen lovsang og dans og vidnesbyrd, og stor taknemmelighed til Herren i hjerterne. Hvis man ikke havde været til møde i Afrika før – så blev det en meget levende forsmag, på hvad Herren gør i Afrika i vor tid.
Og når alt dette er nævnt, så var Evangeliesalens eget lovsangteam også tilstede, ligesom der var en bønnegruppe, der bad før alle møderne. Der var børnemøder for de yngste, juniormøder for de lidt ældre, og ikke mindst vores kok Henning og hans medhjælp Jan, der virkelig blev en del af menigheden osv. osv.
Så det blev en uge der fløj afsted. Men hvilken uge!
