Det Gamle Evangelium
Forside
Møder
Set_Sket
Film_Lyd
Artikler
Vidnesbyrd
Brevkassen
Shop





Søg på www
Søg på siden
Søg
Links
Samson :: masai-evangelist fra Kenya

Lørdag, den 13. august 2011 | Det blev en herlig weekend, da masaierne Samson og Betty fra Kenya besøgte menigheden, sammen med Erik Wold og Jan Brynilsen fra Bless menigheden i Fredrikstad.

Se billeder fra stævnet
Se billeder fra stævnet med Samson og Betty på Facebook

Der var sang, vidnesbyrd og forkyndelse fra alle, både fredag til ungdomsmødet og lørdag til stævnet.

Lørdag aften talte Samson, og forbønskøen var lang efter et par herlige møder og en forkyndelse om den velsignelse, der følger fødder, som bringer det glade budskab.

Samson Kisemei er masai fra sydøst Kenya lige ved Kilimanjaro bjerget - 2000 m over havets overflade. Han er lokal evangelist, og arbejder hovedsageligt blandt sit eget folk, masaierne. Siden 2008 har Bless-menigheden i Fredrikstad (Norge) givet ham økonomisk mulighed for, at tjene med evangeliet på fuld tid. De områder, Samson arbejder i, er fattige og ofte tørkeramte. Derfor driver han også et socialt arbejde med maduddeling, aidsforebyggelse og hjælp til HIV-smittede.


Hellighed

Samson :: masai-evangelist fra Kenya På stævnet lørdag var det fru Betty, der lagde ud med forkyndelsen. Hun fortalte om hellighed og frihed fra synd, ud fra en række herlige skriftsteder (bl.a. 3. Mos. 19:2-4, Ef. 1:3 og Rom. 10:17).

"Trofasthed overfor Herren, er noget af det hellighed afføder." Og i vandringen med Herren erfarer vi, at Gud selv er trofast og uforanderlig, og han opbygger Kristi Legeme - menigheden.


"Man with a mission" - en mand med et kald over sit liv

På aftenmødet var det virkelig bevægende, at høre Samson tale om sin nød for sit folk. "Jeg vil gerne vidne om Jesus for alle masaierne inden Jesus kommer igen." Det kan man kalde et "livskald." På sin egen sagtmodige facon fortalte Samson om livet som evangelist i Masai-land; der indtil for nyligt var et "unået" område.

Dét der gør Samson ideel til opgaven i masai-området er, at han kender kulturen ud og ind, og ved hvordan folket reagerer. Han går rundt i den enkle masai-klædning (indhyllet i et stykke stof), og møder mennesker ude på stepperne. Han er væk i lange perioder, for at bringe "de gode nyheder" til masaierne, og det er tydeligvis ikke et stort afsavn, fordi folket ligger ham sådan på hjerte. På grund af Guds kærlighed, "som er udgydt i vore hjerter." (Rom. 5:5).

Samson fortalte humoristisk om sit enkle masai-liv kontra de privilegerede vesterlændinges, ikke ukomplicerede, liv: "Jeg bruger ikke en almindelig tandbørste. Jeg bruger et stykke træ og mælk. Så får jeg hvide tænder. Jeg har aldrig været hos tandlægen, og jeg har ingen fyldninger. Jeg har ondt af jer, som bruger så mange penge på tandlæger," fortalte en stor-smilende Samson, og blottede sine meget hvide tænder. Som Samson siger: "Hvad er glæde? At vise sine tænder!" Alt er herligt enkelt i hans budskab.

Det er altså et spørgsmål om livsstil. Masai-livsstilen og Bibelens "simple living" er et godt match!

Samson :: masai-evangelist fra Kenya Samson fortalte også om sine kampagner på gymnasierne, hvor der ved én kampagne alene blev frelst 30. Og disse afrikanske "High Schools" vil gerne have at han kommer og besøger dem. De fornemmer han kommer med noget godt. Han fryder sig over, at se mennesker blive frelst, og han er ikke i tvivl om, at det er evangelistkaldet der siger ham mest.

Når der er ca. 60 der bliver frelst, så grundlægger de en lokal menighed. "Det er en stor befaling, at række ud med Evangeliet til mennesker - Jesus siger: Gå ud…" Samson fortæller også om nogle "mirakuløse tilfælde" - nogle masai-forstandere, der ikke kunne læse da de frelst, og på en måde stadig ikke kan: for de kan kun læse i Bibelen! Men de KAN læse Bibelen. Samson underviser dem på pastor-seminarer.

Samson er en af de forkyndere, der smitter med sin nidkærhed. Man glemmer ikke hans inderlige opfordring til, at tage til Masai-land eller (alternativt) bede for masaierne og sende de midler man bliver lagt på hjerte af Herren.

Alt i alt var det herligt nyt fra missionsmarken!



Følg med på www.detgamleevangelium.dk, og se hvornår der næste gang er møder og stævner.

Evangeliesalen
Den Apostoliske
Pinse Kirke
Gl. Hobrovej 38
8920 Randers NV


Link til KRAK-kort (fra Århus-siden)

Til top
Apostoliske Pinsekirke

| Mail | "Hvordan bliver man en kristen?" | Hvem er vi? |
Optimeret til MS Explorer 5.0+ (1024 x 768) | © 2001-2009 EVANGELIESALEN 8920 Randers NV