20.-21. november 2009. Erik Wold og Thor Ivar Grønli fra Vækkelsessentret, Frederikstad i Norge besøgte EVANGELIESALEN den 20.-21. november. Læs her om et herligt stævne med Jesus i centrum.
Se billeder fra stævnet
Reportage (21/12/09)
Erik og Wenche Wold er gamle venner af EVANGELIESALEN. De har trofast tjent Herren gennem 30 år på mange forskellige områder, praktisk og åndeligt. Erik er glad for Guds Ord, og har engageret sig i alt fra det lette opmuntrende og glade budskab om frelse, over mission, til de mere dybdegående studier i oldgræsk og originale tekstmanuskripter.
Med sig havde Erik og Wenche denne gang Thor Ivar Grønli og Theresa fra Vekkelsessenteret i Frederikstad, Norge, som var i Randers for første gang. Thor Ivar er en nidkær evangelist med et smittende Ord og en længsel efter at se mennesker frelst. Han har i år netop afsluttet en lang sommer med teltmøder rundt omkring i Norge og Sverige.
Vore norske venner holdt ungdomsmøde den 20. november, og fortsatte med torvemøde og stævne lørdag, hvor vi på stævnet havde to møder. Erik Wold delte Guds Ord ved mødet kl. 16, og Thor Ivar forkyndte om aftenen kl. 19:30. Læs mødereportagen fra lørdagsmøderne her:
”Vi skal over”
Erik startede i Markus 4, hvor Jesus siger: ”Vi skal over!” De skulle over det stormende hav – som også er et billede på vores omstændigheder – men det stormer altid før velsignelsen! Herren har en plan, og Han bærer igennem.
Erik Wold citerede også den norske evangelist Jørn Strand: Nogen gange skal vi byde over stormen (som Jesus gør i Evangelierne), andre gange skal vi have visdom til at vide, at vi skal stå prøvelsen igennem.
Vi ser jo begge dele i Skriften – Jesus byder over feberen: ”Get down!” Og der er også eksempler på at troens folk går en masse igennem, men en ting er sikkert: stormen/problemerne kommer med det samme, når du tjener Jesus. Men som der blev sagt til Josua – ”Vær frimodig og stærk.”
Erik fortsatte med at slå fast, at nok er det gamle åbenbaringer vi har vort liv i, men det er ikke stillestående, gamle åbenbaringer. Når vi vandrer med Jesus er vi i bevægelse, og møder nye mennesker osv.
Vi må have nød for byen vi bor i – for åndsmagterne har planer for Randers, og hele Danmark. Men det er selvsagt ikke Herrens planer for vor by, og ingen dæmon kan stå Herren imod.
Derfor oplever vi heller ikke at Helligånden nogensinde kan jages væk fra vor forsamling, når vi vandrer med Herren. Tværtimod skal vi ind i et endnu mere inderligt fællesskab med Herren, vor vi som Johannes ligger ved Jesu bryst!
Frigør dig fra lænker og bånd
Thor Ivar Grønli havde varmet op ved eftermiddagsmødet, ved at tale om Abrahams tro, udfra Romerne 4. Han talte om hvordan Abraham blev stærk i troen.
Ved aftenmødet var budskabet fuld frihed i Herren – at vi er renset i Jesu Blod, så vi er klar til at være med i bortrykkelsen, når Jesus kommer og henter sine i skyen!
Thor Ivar sprudlede at frelsesglæde: ”…det er godt at være frelst,” ”Jesus bor i vore hjerter ved troen,” ”…vi er gået over fra Døden til Livet – fra Satans magt til Guds!”
Thor Ivar fortalte også om hvordan han havde været med til at bruge dynamit til skovarbejde. Hvordan træer blev splintret at dynamittens vældige kraft. Dette er et billede på hvordan Herren frigør os helt, og vantrosånden ikke kan stå imod! FOR GUDS ORD ER DYNAMIT!
Udfra 2. Kor. 10 fortalte Thor Ivar om hvilke vældige våben vi som kristne har fået – med dem nedbryder vi fæstningsværker og tankebygninger. Altså gaver i menigheden til strid. Men den bror eller søster der ikke bruger disse gaver bliver tandløse. Trods det, at der står skrevet: I skal ingenting mangle.
Herren har lagt noget ned i dit liv. Vi skal tage det frem som Gud har givet. Det er ikke kun den store amerikanske vækkelsesprædikant, der har det! Men sidder du og venter og venter?
Paulus og Silas endte i fængsel – det gik ikke som de havde regnet med. Men Herren har givet os nøglen til at komme igennem sådanne situationer. Det er ikke selvmedlidenhed der er løsningen. Men vi ser hos Paulus og Silas, at de var optaget af Jesus, og sang lovsang og bad til Gud. Der står, at det var ved midnatstid de gjorde det – det er der hvor det er allermest mørkt! De bad en bøn som åbnede Himmelen. Fængselet rystedes.
De så ikke på hvad de havde, men hvad de havde i Herren – ligesom David, der blot lagde stenen i slyngen, uden at se på sig selv, men fuld af den tro Herren havde lagt i Ham.
Når vi beder, så løses lænker og bånd!
Følg med på www.detgamleevangelium.dk, og se hvornår der næste gang er møder og stævner.
