Gud gav mig en berøring, og det blev så levende, at jeg vidste dybt i mit hjerte, at Gud eksisterer. Det var fantastisk!

Hej jeg hedder Bettina og er 30 år. For ca. 5 år siden troede jeg på Gud, ligesom de fleste andre. Jeg gik kun i kirke, når der var bryllup, barnedåb, konfirmation og begravelser. Derudover havde jeg intet med kirken at gøre. Bibelen for mig var kun en bog, som præsterne havde og som regel forstod eller hørte jeg ikke, hvad der blev prædiket. Hvis jeg talte med Gud, var det kun ud fra egoistiske ønsker og behov.

Jeg vil dele et digt med dig, som jeg skrev før mit møde med Jesus - et digt, som kan beskrive mine generelt tilbagevendende følelser, men nok også mange andre menneskers.

Tomhed: Tomhed føler vi alle engang imellem, det er en uudholdelig følelse,

Du føler dig tom alt har forladt dit indre Du prøver at fylde dig med mad, sjov, druk, ja selv falsk venlighed, lige meget hjælper det, Du har opture og nedture, griner hysterisk for pludselig at sidde og tudbrøle. Din tomhed bliver til hverdag. Du ender i en ond cirkel af grovæderi, druk, ballade og falskhed. HJÆLP! Hvordan kommer man ud?

En dag mødte jeg en kvinde, som fortalte mig om Jesus og at Han er lige virkelig idag som da Han gik her på jorden. Hun var bare en alm. dansker, som havde en Bibel!

Hun læste fra Bibelen og fortalte om Jesus og hvad han gjorde for os, og om meget mere som jeg aldrig havde hørt om. Tænk om det var muligt at der var mere i kristendommen.

Det blev sent inden man kom i seng den dag. Næste dag (søndag) vågned jeg tidligt, jeg havde normalt svært ved at komme op om morgenen. Jeg var frisk trods den korte søvn. Jeg fandt ud af at jeg ville i kirke og høre noget mere om denne Jesus, som jeg altid havde troet, jeg vidste hvem var.

Som så mange andre gange, når jeg var i kirke, forstod jeg egentlig ikke, hvad der blev sagt. Under forkyndelsen siger præsten, at Gud elsker dig.

Det er sikkert blevet sagt tit i kirken, men den dag var det anderledes. Gud gav mig en berøring, og det blev så levende, at jeg vidste dybt i mit hjerte, at Gud eksisterer. Det var fantastisk! Jeg fik anskaffet mig en Bibel og begyndte at læse i den. Gud åbnede ordet for mig og jeg fik lov til at se mere af hvad Han har gjort.

Senere fik jeg en bog, der hedder "Korsvejen", som er skrevet af Willy Griis. Denne bog hjalp mig til at forstå, at det ikke er ligegyldigt, hvilken vej man vælger her i livet. Gud førte mig i sin omsorg og kærlighed gennem mange situationer og bevarede mig i troen, når modstanden var stor.

Han førte mig ud af religiøse bevægelser, jeg var kommet i berøring med i min søgen efter et sted, hvor jeg kunne lære Ham bedre at kende - et sted hvor jeg kunne få Hans ord forkyndt uforfalsket.

En dag i en annonce i avisen læste jeg om et møde på Gl. Hobrovej. Af sted igen - mon det var her Gud ville at jeg skulle være?

Da jeg kom ind, kendte jeg Guds kærlighed og efter mødet fyldte Gud mig med en inderlig længsel efter at komme igen. Gud havde vist mig hvor jeg skulle være.

Under forkyndelsen af Guds ord har jeg fået lov at se, at jeg er en synder - ikke at jeg er et dårligt menneske i menneskers øjne, men for Gud er vi alle syndere. Han gav os Jesus for at vi ved troen på Jesu offer på Golgatha kan gemme og skjule os i Ham.

Da ser Gud ikke længere os og vores synd. Jesus er løsningen. Han har helbredt mig for mange dårligdomme og Han har taget min tomhed og ensomhed bort. Han fylder mig dagligt med en glæde og fred som kun Han kan give.

Bibelen er ikke kun for præster, den er for alle, også for dig! Hvis du med et åbent hjerte og inderligt ønsker at lære Gud at kende og læser i Bibelen, vil Han åbne ordet for dig og vise dig at Han er til.

For bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed (Es. 54,10).

Dette er også et løfte til dig, om du vil tage imod det!!!

Bettina, Randers