Jeg vil gerne fortælle dig om dengang jeg valgte at blive kristen. Jeg kommer fra en sund og god familie, havde gode venner og livet var på mange måder godt og venligt stemt overfor mig. Alligevel var teenageårene præget af en eksperimenteren og en, til tider, lettere selvdestruktiv tankegang.

Jeg blev kæreste med Peter, der levede et liv med druk og stoffer, samt en følesesmæssig afstumpethed, som nok var en naturlig følge af et sådant liv. Jeg blev en del af dette liv. Pludselig en dag var Peter taget afsted, væk fra byen, væk fra de gamle venner, til et kristent tilflugtsted!

Han ringede hjem til mig hver aften, og det var tydeligt at der var sket noget helt nyt med ham. Han var blevet en kristen. Hvad han oplevede med Jesus, og den forandring der var sket med ham, vakte en stor længsel i mig, efter at finde ud af hvem Jesus var. Hvordan kunne Peter holde op med druk og stoffer fra den ene dag til den anden? Hvordan kunne den hårdhed der prægede ham før, være væk? Hvem var denne Jesus, og hvad var det han havde at give os mennesker?

Der gik 3 uger inden jeg fik lov at komme ned og besøge Peter, på det kristne tilflugtsted. I den tid var mine tanker kun fokuseret på Jesus, og jeg var helt overbevist om, at jeg ville og måtte virkelig finde ud af hvem Jesus var. Det blev også mere og mere klart for mig, at hvis jeg skulle finde Jesus, krævede det en klar og radikal beslutning. Jeg måtte tage et afgjort valg. Det skabte en masse brydninger i mit sind.

Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg begyndte at fortælle andre om Jesus midt under fester og på steder og i situationer, jeg idag aldrig ville have placeret mig selv. Endelig fik jeg lov (Peter holdt nemlig igen), til at komme og besøge "de kristne".

Det gav mig svar på mange spørgsmål at komme til stedet, dog blev brydningerne i mit sind meget værre. Hvad var det for et liv jeg ønskede at leve? Ville jeg leve vildt og udskejende, med mit eget ego i centrum, med store karrieredrømme og flygtige bekendtskaber, eller ville jeg tage imod den fred og kærlighed som Jesus tilbød mig, tage imod et helt nyt liv med ham i centrum?

Under en stille aftensamling, blev der spurgt, om der var nogen til stede, der ville give sit liv til Jesus. Jeg husker det, ligesom om at det var mit hjerte, snarere end min forstand, der svarede "Ja ­ det vil jeg"!

Jeg blev bedt for, lagde mit liv i Jesu hænder, overgav mig til ham, afstod fra mit gamle liv og modtog frelsen. Det blev under bønnen en seriøs og dyb beslutning, og jeg var meget overvældet over, hvordan jeg blev fyldt med en ufattelig fred. Nu var der en fuldstændig, dyb fred og jeg var meget lykkelig.

Jeg fik det nye testamente som gave, inden jeg forlod stedet. Jeg husker, hvordan de skriftsteder jeg læste, lærte mig hvem Jesus er - hvad han er for en person, og hvad det er han har gjort, for at vi kunne få frelse ved troen på ham.

Jeg er Jesus inderligt taknemmelig, for at han ville have noget med mig at gøre.

Det er fantastisk at vide, at han elsker alle mennesker - selv dem der endnu ikke elsker ham, og også dem der desværre aldrig kommer til det. Husk at der ikke er forskel på nogen mennesker for Gud. Alle har mulighed for at komme til Jesus ­ og få et nyt og lykkeligt liv.

Heidi S., Randers