Herren er trofast. Det ved jeg. Jeg har det tit dårligt, fordi jeg har tvangstanker (OCD). Men gang på gang har jeg oplevet, hvordan Herren har givet mig en fred, når jeg har søgt Ham og Hans ord. Og på en måde kommer det tit bag på mig. For jeg gør jo ingenting! Men Herren er trofast og Hans løfter står fast! Og jeg er også overbevist om, at Herren nok skal fuldføre sit værk i mig og sætte mig helt fri.

Den tro har Han givet mig, selvom jeg tit føler mig fanget i mine tanker. Og det er virkelig Ham, der gør det hele. Jeg har bare et ønske om at følge Jesus og det er det eneste, Han har brug for ved mig for at virke. Jeg blev døbt for et lille stykke tid siden, og det var sådan en fantastisk dag. Jeg kunne mærke, hvordan spændingen blev større og til sidst kunne jeg ikke vente med at komme ned i vandet og op igen. Det var dejligt at opleve, at selvom jeg faktisk havde haft det dårligt op til selve dagen, så virkede Ånden i mig og gav mig en glæde for Herren alligevel.

Lige siden jeg lærte Jesus at kende for to år siden, har jeg tænkt på, at jeg ville døbes. Men jeg har ikke rigtig følt, at tidspunktet var der. Jeg synes ikke, jeg havde nok fred i det. Men et eller andet sted har jeg også følt, at jeg var mere end klar. Jeg oplever, at jeg tit har en modvilje i mit sind i min overgivelse til Herren, en blokering, pga tvangstanker og angst.

En dag, da jeg var med til en dåb her i kirken, tænkte jeg, at det skulle være nu. Men da det så var tid til den næste dåb, kom jeg alligevel i tvivl. Det var lidt provokerende, nok fordi jeg inderst inde gerne ville! Men så var der en søster og bror, som spurgte, om jeg ikke ville døbes, og da hørte jeg mig selv sige, at jeg jo egentlig rigtig gerne ville. Og da blev jeg klar over, at jeg virkelig gerne ville døbes. Hvorfor vente, når jeg ved, at Jesus er vejen, sandheden og livet?

Efter beslutningen har der været mange tanker som: "Er jeg nu klar? Jeg skulle vist have haft lidt mere fred i det, da jeg tog beslutningen" osv… Men noget i mig holdt stadig fast i min beslutning. Den aften, da jeg var blevet døbt, var jeg bare så glad. Det var dejligt at mærke, hvordan tvivlen i mit sind var forsvundet, inden jeg skulle ned i vandet. Jeg glædede mig sådan! Der vidste jeg, at Herren var trofast.

Det har betydet så meget for mig, at det var en god dag, når jeg skulle blive døbt. At der ikke var modvilje i mit sind! Og det sørgede Herren for. Tak Jesus! Herren har givet mig en stærkere tro. Selvom jeg tit har det dårligt, kan jeg mærke, at Han har lært mig at stole mere på Ham. Efter jeg er blevet døbt, har jeg faktisk oplevet, at jeg har fået at tættere forhold til Jesus. Jeg oplever Ham mere nær, og Han leder mig også til at søge Ham mere. Når tvangstankerne er der, er der jo i mig noget, som gerne vil tænke på dem. Men sommetider har jeg oplevet, hvordan viljen til at følge Jesus er større, og så får jeg styrke til at afvise dem.

Så det handler meget om min vilje, har jeg lært. Og efterhånden bliver jeg mere klar over, at min vilje ligger i at følge Jesus, og at de tanker, som provokerer mig, det er ikke mig! Så jeg har stadigvæk angst og tvangstanker, men jeg ved, at Herren både vil og kan hjælpe mig - ligesom han vil hjælpe alle mennesker - og det har Han også allerede gjort!

Julie, Randers