En arbejdsdag sidst på sommeren i 1999, var jeg i gang med at løfte rundt på nogle store plastrør. Da røret på et tidspunkt lå tæt op ad mit ene øre, ville en af mine arbejdskammerater lave lidt sjov med mig. Han tog et stykke værktøj og slog på røret. Det gav et jag gennem mit øre, og alle lyse toner forsvandt samtidig med en morsende hyletone begyndte. I løbet af nogle dage kom de lyse toner tilbage, men hyletonerne fortsatte stadig, og det var så slemt, at selv når fjernsynet kørte, kunne jeg høre hyletonerne. Det var meget ødelæggende, for lige meget hvor jeg befandt mig, kunne jeg ikke slippe for tonerne.
Efter 14 dage gik jeg til en ørelæge og han gav mig diagnosen “tinitus” og sagde at intet kunne gøres. Jeg måtte prøve at leve med det. Da jeg gik hjem fra ørelægen, var jeg fast besluttet på, at jeg ikke ville prøve at leve med det.
Nej, Jesus Kristus er vores læge og Han skulle gøre det ødelagte nyt igen!
I den kommende uge bad jeg til Herren om, at Han måtte lægge en dyb tro i mit hjerte på, at Han ville gøre mig rask. Hen på ugen var jeg fuldt overbevist om, at Herren på næste bedemøde i Evangeliesalen i Randers ville gribe ind.
Da dagen kom, kom der mange forhindringer i vejen for, at jeg overhovedet kunne komme til møde den aften. I dag er jeg sikker på, at Satan helst ville have undgået, at Herren skulle have æren for et sådant vidnesbyrd som mit.
Alligevel nåede jeg mødet, selvom det var i sidste øjeblik, og jeg stadig var i arbejdstøjet. Jeg fortalte brødrene, at Herren havde givet mig tro for helbredelse den aften. De salvede mig med olie og så bad vi en troens bøn, og takkede Herren for helbredelse. Efter mødet ville jeg bare hurtigt hjem i seng for at opleve Herrens indgriben, og da jeg lagde mig, var der 100% stilhed.
Efter 3 uger med uafbrudte morsende hyletoner, var der pludselig helt stille på én gang. I mit hjerte var jeg dog ikke overrasket, for Herren havde jo lagt sin tro i mit hjerte i løbet af ugen. Den fortalte mig, at jeg ville blive helbredt på bedemødet. Dagen efter om aftenen kom en svag hyletone frem igen, men jeg holdt fast ved Herrens indgriben og at intet ville forandre det. Det forsvandt igen og kommer aldrig tilbage.
Morten, Assentoft
