Spørgsmål:

Hej.

Jeg har et spørgsmål? Hvem styrer verden idag. Gud eller Satan? Satan tilbød jo Jesus alle verdens riger for én tilbedelses handling (hvilket han ikke kunne gøre hvis han ikke var i besiddelse af dem), ergo må Satan være denne verdens hersker og den der styrer jordens politiske systemer.

Mvh. John

Svar:

Kære John

Jeg er helt enig med dig i dine betragtninger. Da Jesus fristes i ørkenen af Satan, får han bl.a. tilbudt alle verdens riger, hvis han vil underkaste sig Satan. Dersom denne fristelse skal være reel og ikke blot et skuespil, da må der ligge et reelt tilbud i Satans tale. Hvis Satan ikke “ejede” hvad han tilbød, ville det jo blot være spil for galleriet. Men der er nok mere i dette end som så. Vi kan betragte tre sider af sagen:

1) Satan som denne verdens hersker
2) Gud som historiens herre med en frelsesplan
3) Guds rige på jord

1) Satan som denne verdens hersker

Der er flere steder i Bibelen, som understøtter, at Satan er denne verdens hersker. Heriblandt er et studie i hans navne og betegnelser en grundlæggende ting. F.eks. Siger Jesus i Johannes evangeliet:

Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud. Joh 12,31 - Joh 12,32

Satan er ifølge Jesu egne ord denne verdens fyrste, altså magthaveren. Når Jesus selv siger dette, forstår vi også, at han havde en erkendelse af, hvem og hvad Satan var, da han stod over for ham i fristelsen i ørkenen. Paulus følger op i det andet brev til Korinterne:

Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, v4 for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede 2 Kor 4,3 - 2 Kor 4,4

Her kalder Paulus Satan for denne verdens gud, og tillægger Satan at slå verdens mennesker med blinhed, så de ikke kan se og modtage det evangelium fra Gud, at Jesus døde på korset som verdens frelser. Paulus fortsætter:

Også jer har han levendegjort, da I var døde i jeres overtrædelser og synder, v2 som I forhen vandrede i, ledede af denne verdens tidsånd og af herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn Ef 2,1 - Ef 2,2

Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrumme Ef 6,12

Her kalder Paulus Satan for herskeren over luftens rige og hans dæmoner for magter, myndigheder, verdensherskere og ondskabens åndemagter, med evne til at blinde og være virksomme i ulydighedens børn. Mat.12.24-30 fortæller os ligeledes, at Satan har et kongerige.

Navnet Satan forekommer i Bibelen 55 gange og Djævelen 35 gange. Satan betyder modstander, og som sådan optræder han også i Jobs bog de første kapitler, hvor han har adgang til Guds råd blandt Guds sønner, dog med en særstilling. Djævelen betyder anklager / bagtaler

Satans magt er stor både i den synlige og den usynlige verden. Han kan gøre brug af naturens kræfter (Job.1.16-19), af menneskets ondskab (Job.1.3-17) eller mangel på indsigt (Mat.16.22-23). Hans magt overgåes kun af Kristi guddommelige magt (Mat.12.29 ff, Luk.11.21-22). Hvad der er værd at bemærke sig er dog, at hans magt ikke er evig eller guddommelig. Den er givet ham (Luk.4.6), og den skal en dag igen tages fra ham (Åb.20.10). Dette er ganske interessant, for dette faktum er en del af den traditionelle tanke om Satan, at han oprindeligt var en af Guds sønner, en kerub, der faldt i hovmod, da han forsøgte at storme himlen og gøre sig Gud lig.

Omkring oprindelsen til Satans magt i denne verden bruges flere skriftssteder, men nøgleordene til dette er bl.a. Ezekiel 28.12-19, der udlægges som omhandlende Satan i hans oprindelige ophøjede engleskikkelse. Her siges det bl.a. at han havde den højeste indsigt, var fuld af visdom og fuldkommen i skønhed. Satan er en skabning, der blev sat i Eden af Gud. Han var en “salvet, skærmende” kerub. Salvning er i GT det ydre bevis for et guddommeligt hverv. Derfor blev profeter og konger salvet. Også Satan var salvet. Det vil sige, at han var en kerub med et hverv overgivet ham af Gud. I den forbindelse kan man nok tale om, at den magt, som ifølge Luk. 4.6 blev overdraget Satan, skete i forbindelse med hans hverv. Da han i tidernes morgen blev givet magt over jorden - en magt, som han endnu har - synes salvningen til hans hverv også at indbefatte jorden.

Der stod ligeledes, at han var "skærmende", hvilket betyder, at han beskyttede / drog omsorg for, i dette tilfælde sikkert jorden.

Som sådan har satan i sin oprindelse været en højhellig Guds engel, salvet, skærmende og overgivet magt fra Gud til at herske over jorden. Derefter faldt han i hovmod, og man kan spørge sig selv, hvorfor hans magt ikke blev brudt ved faldet, men det gjorde den ikke. Derfor finder vi Satan i Edens have, hvor han frister mennesket. Vi finder ham på gudebjerget i Guds råd blandt de gudesønner, han var en af (Ez.28.14 og Job kap. 1 og 2). Vi finder Satan fristende Kristus i ørkenen. Og vi finder ham virksom idag med en tiltagende ondskab, der skal kulminere med hans egen verdenshersker Antikrist.

Esajas 14.12-19 giver samme billede. Her er det satans dom, der beskrives, da han kastes fra himlen som en strålende morgenstjerne. Det er her, han kaldes Lucifer. Lucifer er den latinske betegnelse, og optræder derfor ikke i vores danske Bibel.

Gennem hele Bibelen ser vi, at Satan retter sit angreb mod mennesket, specielt mod Guds udvalgte og Kristus selv. Dette kommer sandsynligvis af, at Satan ikke ønsker at afgive den magt, som engang blev ham overgivet. Se, hvad Gud sagde til Adam:

Og Gud velsignede dem og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!" 1 Mos 1,28 - 1 Mos 1,29

Her giver Gud faktisk magten til Adam, som Satan før havde haft. Derfor Satans indædte had og forsøg på at destruere mennesket. Derfor hans fristelse af Eva. Man kan sige, at Satans magt allerede kunne være brudt her, men da mennesket valgte at adlyde Satan mere end Gud, underkastede de sig Satans autoritet og lod ham beholde magten i denne verden. Gud forjættede dog en endelig destruktion af Satans magt ved “Kvindens sæd” som er en profeti om Kristi død på korset (1.Mos.3.14-15).

2) Gud som historiens herre med en frelsesplan

Jeg vil gære de sidste to punkter korte. De er vigtige for at få et helhedsbillede, men det var jo hovedsageligt det første, du spurgte om.

Satan er denne verdens gud og fyrste. Dette betyder idag, at mennesket har overladt magten til Satan. Men denne verden er skabt af Gud, og Han har en frelsesplan for den. Gud har gennem hele GT oplyst sine profeter om denne frelsesplan og i Kristus har vi set Guds mål, som i os er gemt som en skat i et lerkar, men som engang skal træde synligt frem i hele universet. På den måde optræder Gud som historiens herre. Selvom Satan stort set har frit spil, overstyrer Gud begivenhederne frem mod et bestemt mål.

Således ser vi Guds finger i alt, hvad der sker i verden. Vi er på vej mod et bestemt mål, som Gud satte sig før verdens grundvold, nemlig verdensforløsningen. Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at se, at Gud midt i denne onde verden sørger for, at bestemte handlinger og begivenheder bliver drevet frem. Han sørger for, at Josef bliver gode venner med Ægyptens hersker, at Farao mange år senere slipper Israel. Han bruger Kyros til Israels store forbløffelse. Selv den mægtige romerske kejser Augustus tror han laver en skatteudskrivning for at tjene penge, men bagved ser vi, at denne folketælling var nødvendig, for at sende Josef og Maria på en rejse fra Nazareth til Betlehem, således at de gamle profetier kunne gå i opfyldelse, og bevise at Gud har styringen og fuldfører, hvad han har startet.

3) Guds rige på jord

Jeg vil også lige kort berøre tanken om de to riger: Guds rige og Satans rige. Guds rige er i himlen, og faktisk beder vi vores Fadervor i henhold til dette. Vi siger nemlig “Ske din vilje på jorden som i himlen”. Guds rige er der, hvor hans vilje fuldt og helt føres igennem.

Efter syndefaldet var der intet på jorden som havde Guds velbehag. Mennesket formåede ikke at leve op til Guds krav om hellighed og at udføre Guds vilje. Syndens magt var for stor, og menneskets bestræbelser på at frigøre sig fra den og dens forbandelse var også formålsløse.

Da Jesus trådte frem, sagde han “Guds rige er kommet nær”. Guds rige var nær, fordi Jesus var der. I Jesus er Guds vilje fuldkommen opfyldt. I ét og alt kom Guds vilje til udtryk gennem Jesus. Hvor Jesus gik frem, gik Guds rige frem. På alle punkter blev det sataniske rige trængt tilbage. Det var netop her, Guds hemmelighed i Kristus kom til udtryk. Midt i Satans territorium, midt i denne faldne og syndige verden, som er underlagt Satans magt, fik Gud et sted, hvor hans vilje blev udført. Dette sted var Kristi liv. Kristus repræsenterede Guds rige på jord.

Ved Kristi himmelfart overlod han ikke igen jordens mennesker til at trælle under Satans magt. Guds rige var kommet til jorden for at blive. Jesus sagde: “Guds rige er inden i Jer - Ingen kan se Guds rige, uden at han bliver født påny”. I Kristus har Gud et folk, som er Guds rige på jord. Dette folk er menigheden. Enhver som lægges til menigheden, er kaldet til at gøre Guds vilje og indgå i Guds rige som Kristi efterfølger. Ikke ved egen styrke, men i kraft af livet i Kristus (1.Kor.4.20 + Rom.14.17-19).

Paulus bruger ofte udtrykket “I Kristus”. Dette forståes næsten bogstaveligt. Satan hersker i denne verden. Gud hersker “I Kristus”. Vi er som menighed kaldet til at være “I Kristus” hvor Satans magt er brudt. Kristi rige vinder frem, der hvor mennesker tages fra mørket og sættes i lyset.

Vi kan altså idag tale om to riger i denne verden; Satans og Guds rige. Guds løfte til os er, at hvad vi som kristne har oplevet “I Kristus” skal engang synliggøres. Satans magt skal brydes og Guds vilje skal ske fuldkomment i hans skabning, som den idag gør i hans himmel.

Jeg håber, at dette var svar nok.

Med broderlig hilsen

Simon Griis